Brint er blevet et nøgleord i debatten om fremtidens grønne energikilder – især i transportsektoren og industrien. Men selvom brintbiler og brintbaseret energi ofte omtales som “emissionsfri”, er det ikke hele sandheden. Det hele afhænger nemlig af, hvordan brinten produceres.
I denne artikel gennemgår vi:
- Hvad brint er, og hvordan det bruges
- Forskellen på grøn, blå og grå brint
- Hvorfor “grøn brint” er en nødvendighed for klimavenlig transport
- Hvordan Danmark og Europa arbejder med produktion og brug af grøn brint
💧 Hvad er brint – og hvorfor er det interessant?
Brint (kemisk formel: H₂) er det mest udbredte grundstof i universet. Det er en energibærer, hvilket betyder, at det kan lagre og transportere energi, men ikke selv er en energikilde.
Brint kan bruges til:
- Brændselsceller i biler, hvor brint og ilt danner elektricitet og vanddamp
- Industrielle processer, f.eks. i stålproduktion
- Power-to-X (PtX) teknologier, hvor brint bruges til at lave e-brændstoffer
Brint udleder ikke CO₂ ved brug – fx i en brintbil – men hvis brinten er lavet med kul, er den reelt ikke grøn.
🎨 De tre farver af brint: Grøn, blå og grå
For at forstå brintens rolle i klimaindsatsen, er det vigtigt at kende disse tre begreber:
| Type | Produktionsmetode | CO₂-udledning | Miljøpåvirkning |
|---|---|---|---|
| Grøn brint | Elektrolyse med strøm fra sol eller vind | Ingen | Meget lav (CO₂-neutral) |
| Blå brint | Reformering af naturgas + CO₂-fangst | Middel | Mindre belastning, men stadig fossil |
| Grå brint | Reformering af naturgas uden CO₂-fangst | Høj | Høj klimabelastning |
✅ Grøn brint – den klimavenlige løsning
Grøn brint produceres via elektrolyse, hvor vand (H₂O) spaltes i brint og ilt ved hjælp af elektricitet. Når elektriciteten kommer fra vedvarende kilder som vind og sol, er processen 100 % emissionsfri. Det gør grøn brint til en hjørnesten i fremtidens bæredygtige energi.
Brugen af grøn brint er især relevant i:
- Tung transport, hvor batterier ikke er effektive nok (lastbiler, skibe, tog)
- Industri, hvor høj varme og kemiske processer kræver alternativer til fossile brændsler
- Energilagring, hvor brint kan gemme overskudsstrøm fra sol og vind
⚠️ Blå brint – en overgangsløsning?
Blå brint produceres på samme måde som grå brint (se nedenfor), men CO₂’en opsamles og lagres – en proces kendt som CCS (Carbon Capture and Storage). Det reducerer klimabelastningen markant, men teknologien er endnu ikke fuldt udrullet globalt, og den afhænger stadig af fossile brændsler.
Blå brint ses af mange som en overgangsteknologi på vejen mod fuld grøn brintproduktion.
❌ Grå brint – den beskidte virkelighed
Den mest udbredte form for brint i dag er grå brint, som fremstilles ved at omdanne naturgas (metan) til brint og CO₂. Fordi CO₂’en ikke opsamles, har denne metode en stor klimabelastning og underminerer brintens grønne image.
Ca. 95 % af al brint på verdensplan er i dag grå brint. Derfor er der et stort behov for omstilling til grøn produktion.
📉 Hvorfor betyder brintens farve noget?
Brintens farve har intet at gøre med, hvordan den ser ud – men alt at gøre med klimaaftryk.
Det er ikke nok at se på, hvad bilen eller fabrikken udleder. En brintbil kan være emissionsfri, men hvis brinten er produceret med kul eller naturgas, flytter man bare CO₂’en et andet sted hen.
👉 Greenwashing er en risiko, hvis virksomheder markedsfører brint som “grøn” uden at oplyse produktionsmetoden.
🇩🇰 Hvordan arbejder Danmark med grøn brint?
Danmark er blandt de førende lande i Europa, når det gælder udvikling og eksport af grøn brint-teknologi og brintinfrastruktur i Danmark.
- Ørsted: Udvikler Power-to-X-anlæg i Danmark og udlandet
- Everfuel: Leverer brint til transport og infrastruktur
- Green Hydrogen Systems: Producent af elektrolyseudstyr
Staten har desuden afsat milliarder til PtX-projekter, hvor grøn strøm fra vind og sol omdannes til grønne brændstoffer som metanol og ammoniak via brint.
🔄 Hvordan hænger brint og PtX sammen?
Power-to-X (PtX) dækker over teknologier, hvor grøn strøm omdannes til noget andet – f.eks. brint.
PtX-anlæg bruger typisk strøm fra vindmøller og solceller til at producere:
- Grøn brint (via elektrolyse)
- E-brændstoffer (brint + CO₂ → e-metanol, e-jetfuel m.m.)
PtX er vigtigt, fordi det:
- Gør det muligt at lagre energi
- Stabiliserer elnettet
- Giver adgang til grøn energi i sektorer, hvor el ikke kan bruges direkte
Læs mere: Hvad er PtX?
🧭 Konklusion: Brint er ikke automatisk grønt – spørg ind!
Brint har enormt potentiale som klimavenlig energibærer. Men for at det skal gavne klimaet, skal brinten være grøn – altså produceret med vedvarende energi.
Som forbruger, journalist, virksomhed eller politiker er det vigtigt at stille det kritiske spørgsmål:
Er det grøn, blå eller grå brint?
Først når vi kan svare “grøn”, er vi virkelig på vej mod en emissionsfri fremtid.